Human Twistor space Tech. (py3k). iaaaat and iLQG Tech. Group.
quint.eu5.net
about. contact. links.

Diskrimination og Racisme mod etniske vendelboer, Tirsdag d. 9. Nov. 2021, kl. 11.30-12.15.

Klage over Neuro-fysiologisk afd. Bisp. Hosp. Tirsdag d. 9. Nov. 2021, kl. 11.30-12.15.

Jeg anmoder hermed om at få skriftligt svar på denne skriftlige klage over, at min kroniske sygdom Tirs. d.9. Nov. 2021, kl. 11.30-12.15, på Neuro-fysiologisk afd. Bispebjerg Hospital bliver vurderet efter en defacto dobbelt standard for vurdering af kronisk sygdom. Dette har jeg som patient ikke pligt til at deltage i, når Bispebjerg Hospital på denne måde underbyder på sundhedsfaglige tjenester og ydelser, da dette pr. definition altid er ulovligt (i forhold til 1. Lov om Krav til Kvalitetssikring af Patientsikkerhed, 2. Lov om Patienters Retsstilling samt i forhold til 3. Forvaltningsloven) ;

Torsdag d.8. Juli, Neuro-fys. Afd. samt Onsdag d.15. Sept. 2021, Sår-Ambul. Bisp.Hosp. bliver min kroniske sygdom og perifære poly-neuropati vurderet som, en i forvejen kendt og velbeskrevet del af patogenesen for den sygdom jeg fejler, Morbus Scheuermann.

Tirs. d.9. Nov. 2021, kl. 11.30-12.15, på Neuro-fysiologisk afd. Bisp. Hosp. bliver min kroniske sygdom derimod vurderet efter en defacto dobbelt standard for vurdering af kronisk sygdom ;

Lægen, som præsenterer sig som Neurolog på Neuro-fysiologisk afd. Bisp. Hosp. forklarer, at hun ikke vurderer min kroniske sygdom og perifære poly-neuropati som, en i forvejen kendt og velbeskrevet del af patogenesen for den sygdom jeg fejler, Mb. Scheuermann, men derimod vurderer hun det efter en defacto dobbelt standard for vurdering af min kroniske sygdom ;

...pga. min begrænsede skolegang i Vendsyssel, forklarer Neurologen, at jeg ikke selv helt er klar over, hvilken sygdom jeg selv fejler samt at Neurologen heller ikke med sikkerhed kan fortælle, om min mor og far er i familie med hinanden el. ej. Derfor kan jeg først komme videre i mit beh.-forløb for Mb. Scheuermann, hvis jeg først giver Neurologen samtykke til en udvidet DNA-test på mig og det halve af min familie i Vendsyssel, med en henvisning til Afd. for Heriditære Sygdomme, Rigshospitalet.

Således bliver min kroniske sygdom vurderet efter en defacto dobbelt standard for vurdering af kronisk sygdom, alt efter hvad der lige er mest bekvemt i situationen, når Neuro-fysiologisk afd. på Bispebjerg Hospital på denne måde underbyder på sundhedsfaglige tjenester og ydelser og som jeg som patient ikke har pligt til at deltage i, da dette pr. definition altid er ulovligt .

Jeg forklarer om de primært patogene forandringer el. vækst-forstyrrelser (osteokondrose) i dækpladerne mellem brusk og knogle i bestemte ryghvirvler i ryggen ved nakke og nederst ved bækkenet. Differential-diagnoser stilles ved røntgen- el. T2-vægtet MR-scannings billed-diagnostik ;

Normalt kan MR-skanning blot vise, at en diskus er degenereret, idet en vis sprække-dannelse ledsages af reduktion af vandindholdet i diskus. Den farves mørk på en bestemt optagelse, T2-vægtet, og afslører degeneration før affladningen på et almindeligt røntgen-billede.

Neurologen forklarer derefter, at hun ganske vist aldrig selv har undersøgt Mb. Scheuermann-patienter, men at det eneste Bispebjerg Hospital kan hjælpe mig med, er en henvisning til Afd. for Heriditære Sygdomme, Rigshospitalet, pga. min begrænsede skolegang i Vendsyssel, samt at Neurologen heller ikke med sikkerhed kan fortælle, om min mor og far er i familie med hinanden el. ej.

J.Th.Jensen, Lørdag d. 13. Nov. 2021.


Dette er dedikeret til de øvrige af mine familie-medlemmer fra Vendsyssel, som ud over mig selv, også har arvet det genetisk betingede syndrom Scheuermanns syge, el. Morbus Scheuermann, og en fælles lidelses-historie om danske myndigheders svikt og svig i måden hvorpå forvaltningsmyndigheder for medicin og diagnose tilsammen underbyder på sundhedsfaglige tjenester og ydelser ;

min mor, moster, morbror, fætter, kusine og morfar....

... først som 53-årig har jeg i sept. 2021, på Bispebjerg Hospitals Neurofysiologiske afd. fået verificeret ved objektive målinger, dokumentation for en fremskreden patogenese i Mb. Scheuermann i form af perifær polyneuropati, som typisk netop er nedsat sensibilitet i fødder samt fravær af achilles-reflekser, ligeledes begge-sidigt, foroverbøjet gang (og vertigo), difuse ben- og fod-smerter v. gang.

Sygdommen er opkald efter Holger Werfel Scheuermann (1877-1960, Danmark), har diagnose-nummeret 772.0 og er primært patogene forandringer el. vækst-forstyrrelser (osteokondrose) i dækpladerne mellem brusk og knogle i bestemte skiver i ryggen ved nakke og nederst ved bækkenet. Differential-diagnoser stilles ved røntgen- el. T2-vægtet MR-scannings billed-diagnostik ;

Normalt kan MR-skanning blot vise, at en diskus er degenereret, idet en vis sprække-dannelse ledsages af reduktion af vandindholdet i diskus. Den farves mørk på en bestemt optagelse, T2-vægtet, og afslører degeneration før affladningen på et almindeligt røntgen-billede.

NB : bemærk især, at arveligheden af Mb. Scheuermann netop i min familie må forventes at være meget høj, da syndromet er meget sjældent hos piger.

På trods heraf, bliver min kroniske sygdom til stadighed vurderet efter en defacto dobbelt standard for vurdering af kronisk sygdom, alt efter hved der lige er mest bekvemt i situationen, og forvaltningsmyndigheder for medicin og diagnose underbyder tilsammen på sundhedsfaglige tjenester og ydelser med diagnoserne F20.0 og F21.9, paranoid skizofreni og skizotypisk sindslidelse, hypokondri, tvangstanker og vrangforestillinger om somatisk sygdom, mangel på sygdomsindsigt, egendommeligheder i tankegang og pis mig i øret.

Psykiatrisk Ambulatorie Nord, Griffenfeldtsgade og danske klage-myndigheder generelt, er ret og slet løgnere og svindlere.

.... Længe leve frit Wendsyssel ....

vendle.
olddansk Vændle el. Vendsyssel på dansk.


lang-one-1.
.... Lang-One ....


....Først løb de Morsinge,
så flygtede de fra Thy,
tilbage stod de Wendelboer,
de nægtede at fly....
Adam Oelenschlæger.


Vendelbomål.
Vendelbomål er en dialekt i Danmark, men vendelbomål er hverken en Dansk eller en Jydsk dialekt, end ikke en øst-nordisk (dansk/svensk) dialekt. Vendelbomål er derimod en vest-nordisk (norsk/islandsk/færøsk) dialekt.

Vi skal i det følgende se, hvordan vendelbomål har bevaret sprogtypologiske træk fra det olddanske- og fælles oldnordiske kasussystem, herunder bøjningsformer af navneord og egenavne, der enestående for vendelbomål også har sprogtypologiske træk fra det øst-germanske folkeslag Vandalerne, som udvandrede fra Vendsyssel i det 2. århundrede f. kr.

Hypotese.
Vendelbomålets substantiv-endelser -i og -ni er ikke enestående i forhold til vest-nordisk sprog-typologi, men forekommer både i norske-, islandske- og færøske egenavne, personnavne og navneord. Det enestående består deimod i, at det kun er på vendelbomål, at substantiv-endelsen -ni stadig har bevaret sin oprindelige betydning, nemlig en bøjningsform af navneord, egenavne og personnavne, der udelukkende anvendes når substantivet netop optræder i et antal af to og kun to, altså et par.

Dette sprogtypologiske træk er bevaret fra det øst-germanske folkeslag Vandalerne, som udvandrede fra Vendsyssel i det 2. århundrede f. kr. En central del af Vandalernes tanke-gods, folke-sagn og myter var sagnet om De Guddommelige Tvillinger, der også kendes fra andre folkeslag, men som altså her antages ikke kun at have haft indflydelse på hvordan Vandalerne tænkte, men også direkte har været en del af den måde, hvorpå Vandalerne talte og bøjede navneord, egenavne og personnavne på.

Anvendelsen af kvint-toner i bøjningsform af navneord, egenavne og personnavne er ligeledes udelukkende bevaret i vendelbomål.

Etnicitet.
Dansk sprog opstod i løbet af 1500- til 1600-tallet i kirkerne, medens Vendelbomål højst sandsynligt har været talt i længere tid end dansk, da flere sprogtypologiske træk er bevaret i vendelbomål fra olddansk, ældre middeldansk og vest-nordisk. Vendelbomål bevidner om eksistensen af en selvstændig etnicitet, ret og slet pga. sproget wendelbomål og etniske wendelboers 1000-årige fælles lidelses-historie under danskens åg, men i en streng sprog-videnskabelig forstand, nok mest det første ; vendelbomålets manglende status som sprog.

Status som Sprog eller Dialekt.
Her skelnes mellem dialekten Vendelbomål, med Jydsk såkaldt tone-fald og sproget Wendelbomål, som et selvstændigt sprog og Tonalt sprog med egne individuelle Tonemer og en egen individuel, sproglig som etnisk, historik for Tonogenesis. Alene ud fra den betragtning, at sproget Wendelbomål er et tonalt sprog og at Dansk ikke er et tonalt sprog gør, at der ikke er tale om en dialekt, men om et selvstændigt sprog, ret og slet pga. vendelbomålets egne individuelle Tonemer og en egen individuel, sproglig som etnisk, historik for Tonogenesis.

Ptolemæus (ca. år 130 e.kr.) kaldte Vendsyssel for De Alociske Øer nord for Chersonesus Cimbrica, Kimbrernes forbjerg (Himmerland (og Thy)). I Rolfs Saga og Knytlinge Saga (Knud den Hellige) skrevet ned i middelalderen, kaldes Vendsyssel for Vendilskaghi, skaghi på islandsk er forbjerg.


old-engelsk.


Forkortelser ;
oldnor. = oldnordisk (olddansk = oldnordisk i dansk sprog-region).
(olddansk = oldnordisk ca. 750 e.kr.- ca.1100 e.kr).
glda. = ældre middeldansk, ca. 1100 e.kr.- ca.1350 e.kr.
vmaal. = vendelbomaal, sensu latiora (i bred forstand).
da. = dansk, sensu latiora (i bred forstand).

0.0.1.
Vendelbomålets Tonalitet.

0.0.1.1.
Tonalt sprog.
Alle verbale sprog anvender toner (toners pitch) til intonation (understrege el. betone ord el. sætningers betydning), men dette gør ikke nødvendigvis sproget til et tonalt sprog. Et tonalt sprog er et sprog, som anvender toner (toners pitch) til at skelne mellem el. påvirke ord el. sætningers leksikale og/el. grammatiske betydning. Vendelbomålets anvendelse af kvint-toner i bøjnings-former af navneord og egenavne hidhører under denne definition og giver dermed vendelbomål status som et selvstændigt sprog.

0.0.1.2.
Pseudo-Tonalt sprog.
Sprog som Norsk (tonalt delt i hhv. Vest-/Nord-/Øst-norsk), Svensk og Japansk samt dialekter som jydsk (syd for Limfjorden) og sønderjydsk anvender mere simple tone-systemer i sproget, kontur-toner og pitch accent, som derfor hidhører under pseudo-tonale sprog. Kontur-toner og pitch accent er typisk anvendelsen af faste og simple systemer for relativ pitch mellem to toner i ord med to el. flere stavelser, men altså uden nogen egentlig skelnen el. ændring i ordets leksikale el. grammatiske betydning.

0.0.1.3.
Vendelbomålets Tonemer.
Et sprogs tonemer er den el. de individuelle, minimale par el. sæt af toner, der tilsammen kendetegner det individuelle sprogs tonalitet. Årsagen til Vendelbomålets berettiget status som sprog og ikke dialekt er, at Vendelbomål er et tonalt sprog med egne individuelle tonemer samt netop disse tonemers karakter ; der er både tale om kontur-toner og pitch accent generelt i sproget, som på Norsk, Svensk og Jydsk almindeligvis, men som på vendelbomål altså også anvendes til bøjning af navneord og egenavne, som beskrevet i 1.6.1. og 1.6.2. (samt 1.6.0.1.).

0.0.2.
Tonogenesis.

0.0.2.1.
Nedarvet (filogenetisk) Tonogenesis.
Vendelbomålets anvendelse af stort set de samme tonemer i både pitch accent og kontur-toner som i bøjning af navneord antyder, at vendelbomålets individuelle tonemer har været der i lang tid og er opstået gennem nedarvet tonogenesis. Men især det forhold, at bøjning af navneord, egenavne og personnavne i sig selv er et ur-nordisk sprog-træk, antyder derfor om de omtalte tonemer, forandret el. ej undervejs, at de netop har været længe undervejs og at Tonemerne i dette tilfælde ikke er opstået spontant.

0.0.2.2.
Kontakt-induceret Tonogenesis.
Vendelbomålets tonemer antages her at være opstået ved kontakt-induceret Tonogenesis, oprindeligt fra folkeslaget Vandalerne i det 2. århundrede f.kr. Der er flere årsager til, at denne forklaring er sproglig mulig, altså både kan forklare den nedarvede- og den kontakt-inducerede Tonogenesis ; folkeslaget Vandalerne i det 2. århundrede f.kr. var i virkeligheden en sammenslutning af folkestammer og dette gør en kontakt-induceret Tonogenesis både mulig og sandsynlig. Samtidigt havde vendsyssels geografi dengang mere karakter af at være nogle spredte øer og dermed også mere sprogligt isoleret, efter at Vandalerne udvandrede fra Vendsyssel og dette gør Vendelbomålets nedarvede og altså gamle Tonogenesis-historik både mulig og sandsynlig.

0.0.2.3.
Spontan Tonogenesis.
Tonogenesis kan opstå spontant i naturlige, verbale sprog og spontan tonogenesis er direkte betinget af det menneskelige centrale auditive netværks (auditiv hukommelse/opmærksomheds-funktion) nervesystems respons på auditivt stimuli med netop kvint-tone lignenede egenskaber. Auditivt stimuli med kvint-tone lignende egenskaber relativt til et pitch-match af tinnitus giver et maksimalt centralt neuralt betinget respons i det centrale auditive netværk af såkaldt centralt betinget neural residuel inhibition.
Dette anvendes i klinisk tinnitologi til beh. af patologisk og centralt el. neuralt betinget tinnitus og antyder, at Tonemer generelt i Tonale sprog er uløseligt forbundet med morfologien i den individuelle persons taleforståligheds-kurve, hvor netop morfologien udelukkende betinger diagnose el. patologi relateret til centralt betinget tale-forstålighed. Vendelbomålets Tonemer giver Vendelbomål berettiget status som et sprog.

0.0.3.
Vendelbomålets Tonemer i bøjning af navneord.

Vendelbomålets sande kvaliteter som Tonalt sprog kommer særligt til udtryk i anvendelsen af Tonemer i forbindelse med bøjning af navneord, især for navneord, som på vendelbomål ender på -n, -r (og -i) ; f. eks. i ord som vmaal. ku:n, da. kone el. vmaal. ka:n, da. kande og vmaal. kaa:n, da. kane (heste-kane).

Notation for Tonemerne.
(symbolet *) relaterer til navneord, der på vendelbomål kan bøjes som par).
(Da pitch-faldet har lignende kvalitet og egenskab som kvint-toner, bliver Tonemerne også refereret til som sådan).

1..
Pitch-fald i enten den samme vokal el. konsonant, f.eks. : (vokal)_ .

2..
Pitch-fald i enten den samme vokal el. konsonant, men med den forud-gående stavelses pitch som reference-tone, f. eks. : (vokal)-(konsonant)_ .

3..
Pitch-fald i enten den forud-gående vokal el. konsonant, men hvor pitchet holdes en anelse længere til den næst-følgende vokal el. konsonant. : (vokal)_-(konsonant).

4..
Pitch-fald i enten den forud-gående vokal el. konsonant, men pitchet både holdes en anelse længere til den næst-følgende vokal el. konsonant som også holdes en anelse længere, men med det samme pitch : (vokal)_-(konsonant)-.

Tonalitet i ordet da. kone, vmaal. ku:n, bøjes på vendelbomål ;

ien ku_n, ku-n_, flere ku_nr, åll ku_nrn, *)

*) hvis konen derimod optræder som en del af et par, f.eks. med sin mand, kan man derfor på vendelbomål sige ;
*) vmaal. ... maji å kuni...
*) da. ...manden og konen... .

Tonalitet i ordet da. kande, vmaal. ka:n, bøjes på vendelbomål ;

ien ka_n, ka-n_, flere ka_nr, åll ka_nrn,

Tonalitet i ordet da. kane, vmaal. ka:n, bøjes på vendelbomål ;

ien ka_-n, ka_-n-, flere ka_-nr, åll ka_-nrn,

Tonalitet i ordet da. øre, vmaal. ø:r, bøjes på vendelbomål ;

iet ø_r, ø-r_, flere ør, åll el. begge (bæ_k) øRi_, *)

vmaal. ...øwni å øRi er worn nåæ waj... *)
da. ...øjnene og ørerne er blevet noget svage... .

*) Ligeledes er det gammeldanske navneord i hun-køn glda. benæn, da. ben, endnu et eks. på vendelbomålets bøjningsform af navneord, som når de måtte forekomme som en del af at par, bøjes i bestemt flertal ved, at tilføje et -i til endelsen af navneordet ;

Tonalitet i ordet da. ben, vmaal. biæn, bøjes på vendelbomål ;

vmaal. iet biæn, biænæ, flere biæ_n, åll el. begge (bæ_k) biæni, *)
da. et ben, benet, flere ben, alle el. begge benene.

*) Selvom det fonetisk kan forklares hvorfor navneord, som på ældre middeldansk bøjedes i hhv. han- og hun-køn (glda. hæstin, galtin, ornin el. kunæn, øghæn, øræn) og netop på vendelbomål derfor måtte have bevaret substantiv-endelsen -i, så kan det derfor ikke samtidigt også forklares fonetisk, hvorfor ord i hunkøn-, glda. kunæn, øræn, øghæn og benæn, så alligevel måtte have bevaret substantiv-endelsen -i, fra hankøn, lige netop kun i bøjnings-formen bestemt ental og flertal for navneordene vmaal. øwni, øRi, biæni og kuni ;

Da ting, som netop forekommer i et antal af et par og som på vendelbomål bøjes i bestemt flertal med substantiv-endelsen -i, er ordene vmaal. kuni, øwni, biæni og øRi eks. på som en del af vendelbomålets vest-nordiske sprog-typologiske arv, hvor også -R i vmaal. øRi, her transliteret til dentalt -r, også er et eks. på.

1.
Olddansk bevaret i vendelbomål.
1.1.
Diftongen -ei.
Monoftongeringen begyndte i dansk-sproget region allerede i 1000-tallet men blev bevaret i mange ord på vendelbomål, f.eks. vmaal. ei for da. ind. Også vmaal. dei, da. den og vmaal. hai, da. han, samt vmaal. heiæ, da. hende

1.2. Støttevokalen -i.
Vokalen -i sættes foran visse andre vokaler på vendelbomål, f.eks. da. ben er på vmaal. bien el. biæn, og ligeledes f.eks. da. en (1), er på vmaal. ien, samt da. bedsk er på vmaal. biæsk el. bjæsk, hvor bj- formentlig er yngre end bi-. Også i ordene vmaal. nier og vmaal. liar for da. ned og da. led.

1.3. Postvokalistisk p, t og k.
Svækkelse af Postvokalistisk p, t og k med b, d og g, sker i dansk sprog-region og er gennemført i løbet af 1000-tallet e.kr. På vendelbomål er f. eks. -t dog bevaret istedet for -d i ordet vmaal. ut for da. ud. Dog varierer netop udtalen af dette -t, sådan at det nogle steder i Horns Herred istedet udtales som et -k , altså vmaal. uk . Andre ord på vendelbomål har også bevaret denne -t og -k konsonant-indifference i forhold til dansk ; vmaal. Tjøwenhavn for d. København og vmaal. tjø_w el. tjy_w for da. købe, samt vmaal. tjø_r el. tjy_r for da. køre, samt da. kirke, vmaal. tje_rk el. tjæ_rk.

1.4. Personlige pronomene olda. iak.
Det olddanske personlige pronomene olda. iak, samt sideformerne ia el. iæ og æ, er kun bevaret på vendelbomål i dansk sprogregion.

Yderligere på olddansk :
(transliteret olda. = da.)
iak = jeg.
iaR = han.
ian = hans.
ias = sig.

1.5. h foran k, l og r.
Navneord på olddansk stavedes med h foran ordet, hvis det startede med en af konsonanterne k, l el. r. Svækkelsen af dette h var allerede begyndt i starten af 900-tallet. På vendelbomål er dette h dog bevaret i ordet vmaal. høk for det danske ord da. et ryk, to ryk, at rykke.

1.6. Substantiv-endelsen -i.
På vendelbomål er det meget anvendt at tilføje et -i på endelsen af visse navneord i bestemt ental, som f. eks. ordet vmaal. påwi for da. pinden el. pælen, el. vmaal. gæsti, da. gæsten og vmaal. halsi for da. halsen. Dette er bevaret på vendelbomaal og fra vest-nordisk, old-nordisk og old-dansk.

1.6.0.1. Bøjningsformer af stednavne på vendelbomål.
I bøjnings-former af navneord i det olddanske og i det fælles oldnordiske kasussystem fandtes ikke flertals-former for navneord og dette er bevaret i Vendelbomål. Men også i bøjningsformer af stednavne på vendelbomål er dette bevaret, f. eks. i stednavnet Tolne, i Horns Herred, hvor stednavnet bøjes, som hvis der præcis var to af det, man hentydede til ;

ien Tol, To_l, flere To_ln, åll el. begge Tolni (Tolne),
(hvor skrivemåden ...To_l, er forklaret i 1.6.1.).

og sammenlignet med bøjnings-formen af ordet da. øje, i 1.6.2., er dette tilsammen bevaret fra de manglende flertals-former for navneord på olddansk og oldnordisk.

1.6.1. kvint-toner i bøjning af navneord med Substantiv-endelsen -i.
På dansk bøjes navneord ved, at vokaler og konsonanter tilføjes endelsen af ord-stammen ved bestemt og ubestemt ental og flertal. På vendelbomål er bøjning af navneord anderledes, især for navneord, som på vendelbomål har substantiv-endelsen -i til fælles ;

dansk ;
f.eks. det danske ord da. djævelen, bøjes på dansk ;
en djævel, djævelen, flere djævle, alle djævlene.

vmaal.
ien dæwl, dæwli, flere dæ_wl, åll dæ_wln,

hvor skrivemåden (vokal)_ el. æ_ her er lyd-skrift for en vokal, f.eks. æ, hvor tonen sænkes en halv tone i forhold til vokalens grundtone, og vi indfører hermed kvint-toner i substantivers bøjningsform på vendelbomål, som den eneste forskel på navneord i ubestemt ental og ubestemt flertal. Netop kvint-toner er centralt i nordisk folke-musik, men da netop nordisk (og især dansk) folke-musik er forsvundet fra dansk sprog-region, er kvint-toner formentlig her kun bevaret i Vendelbomål.

1.6.2. Distribution af kvint-toner og Substantiv-endelser i bøjnings-form af navneord på vendelbomål.
Bøjnings-former af navneord på vendelbomål syntes at være afhængig af den interne distribution af kvint-toner i ord-stammens vokal og substantiv-endelserne -i og -n.

F. eks. ordet da. et øje, vmaal. iet øw, , bøjes på vendelbomål ;

iet ø_w, øwi, flere øwn, åll el. begge øwni,

hvor skrivemåden ø_ her er lydskrift for en kvint-tone i ord-stammens vokal.
Bemærk hvordan substantiv-endelsen -i er tilføjet endelsen i formen af bestemt flertal, vmaal. øwni, formentlig fordi der som regel antageligt hentydes til netop et bestemt enkelt par af øjne i bestemt flertal.

1.7. Skelnen mellem dentalt- og palatalt -r.
På olddansk skelnedes mellem dentalt- og palatalt -r, selvom brugen af de to forskellige runer har været anvendt forskelligt. Dentalt -r forsvandt fra dansk i løbet af middelalderen. Dentalt -r, normalt transliteret til -R, er bevaret på vendelbomål og vest-nordisk. F. eks. anvendes dentalt -r i ordet vmaal. drængi, da. drengen. Den oprindelige Yr-rune havde på olddansk og oldnordisk lydværdien palatalt -r og den senere Reid-rune havde oprindeligt lydværdien dentalt -r, normalt transliteret -r.
Sammenfaldet af de to runers lydværdi sker først i vest-nordisk, hvor Yr-runen senere i middelalderen får lydværdien -y.

1.8. Udpræget brug af blødt -d (-th).
Betegnelsen blødt -d er her misvisende andvendt som synonym for -th, hvilket fonetisk ikke er korekt, men betegnelsen blødt -d anvendes dog her alligevel, da det på bredt og unuanceret dansk er det, der forstås ved -th lyd. Faktisk bliver fonetisk blødt -d i dansk fonetisk forstand ikke anvendt på vendelbomål.
På vendelbomål anvendes -th-lyd oftere og i andre ord og sætninger, hvor det tilsvarende på dansk ikke anvendes, som f. eks. både i beyndelsen- og i midten af ordet ;

vmaal. ...iæ ka tha intj jøræ, iæ håwer intj hwåthan iæ jøræ...
da. ...jeg kan da ikke gøre det, jeg husker ikke hvordan jeg gør det... el.

vmaal. ...ku thu intj jøræ noæ jøwt og intj båre kawt...
da. ...kunne du ikke gøre noget gævt (godt) og ikke bare dumt (kejtet)...

1.9. Udtalt -h foran -v og -f.
På vendelbomål er også bevaret udtalen af -h i ord foran -v og -f-, hvilket tilsvarende på dansk er forsvundet.

1.9.1. Udtalen af -v erstattes helt af -w.
På vendelbomål er ligeledes udtalen af -v helt erstattet af udtalen af -w.

Horns_Herred.
olddansk Horns Hæreth el. Horns Herred (i Vendsyssel) på dansk.
(Fladstrand, Flade, Åsted, Gærum, Skærum, Lendum, Tolne, Mosbjerg, Hørmested, Bindslev, Elling, Tversted, Råbjerg, Skagen Landsogn, Skagen).


2.
Ældre middeldansk bevaret i vendelbomål.
2.1.
Svækkelse af spirantisk -gh til -w. .
Det olddanske ord olda. øghæn bliver på ældre middeldansk glda. øuæn el. øwæn og dette er bevaret på vendelbomål vmaal. øwn(i).

2.1.1. høwi.
Ligeledes er ordet vmaal. høw, da. høj et eks. på spirantisk -gh fra ældre middeldansk.

2.1.2. Skawi.
Ligeledes er stednavnet da. Skagen, vmaal. Skawi, et eks. på spirantisk -gh fra ældre middeldansk bevaret i vendelbomål samt en bøjningsform af ordet fra olddansk/oldnordisk.

Herreder i Vendsyssel.
1899.
Horns, Vennebjerg, Børglum, Dronninglund, Hvetbo, Kjær.

1825 .
Jerslev Herred nedlægges og deles mellem Børglum og det nyoprettede Dronninglund Herred.

1343.
Han Herred tilhører Vendsyssel.

1231.
Han Herred tilhører Thysyssel.

1231-1500.
Skovbo Herred : Vester Brønderslev, Jerslev, Albæk, Skæve, Tårs, Understed, Voer, Hørby, Volstrup og Torslev.

Vandfuld Herred har fra oldtiden været skrevet som vændlifolkhæreth, der dermed antyder eksistensen af en selvstændig etnicitet og som dermed også samtidigt gør sognene i Vandfuld Herred til en del af Vendsyssel, i det mindste til en del af etnisk Vendsyssel.

Sogne i Vandfuld Herreds.
Thyborøn, Harboør, Hygum, Engbjerg, Hove, Vandborg, Dybe, Ferring, Trans, Ramme, Fjaltring.


herred.

bjaesk.
Bjæsk, el. bedsk på dansk.


Kloge Folk.
Der er en lige linje fra Bjæsk-traditionen til Vendsyssels og Horns Herreds tradition for kloge folk, dømt for kvaksalveri el. ej.

Niels Calmer.
1748-1831, Mosbjerg.
Degn og kirkesanger i Mosbjerg.
Benbrudslæge i 1808.
Ikke dømt.

Kirsten Læk.
ca. 1800-1880, Lendum.
tjenestepige hos Niels Calmer.
tilnavn Kirsten Lendum.
Ikke dømt.

Niels Thomsen.
1780-1860, Starbæk, Åsted.
tilnavn Starbæk-manden.
Dømt for kvaksalveri i 1844.

Thomas Nielsen.
1821-1890, Starbæk, Åsted.
søn af Niels Thomsen.
tilnavn Starbæk-manden.
ikke dømt.

Kirsten Pedersdatter, gift Møller.
fødsels- og dødsår ukendt. Bindslev.
tilnavn Kirsten Grøn. Husmandskone i Bindslev.
ikke dømt.

Mikael Jensen Møller.
1804-1878. Bindslev.
Husmand i Bindslev.
dømt for kvaksalveri og udførelse af overtroiske kunstner.

Hansen, senere Hansen-Børsholt.
1832-1927. Dvergetved og Tolne.
født på Sjælland, fra ca. 1875 ejer af Gården Børsholt i Dvergetved.
senere flyttede han til villa Lykkebo i Tolne.
tilnavn Doktoren i Tolne.
ikke dømt.

Frida Hansen-Børsholt.
ca. 1895, død efter 1955. Tolne.
Datter af Hansen-Børsholt.
tilnavn Den kloge Kone i Tolne.
dømt for kvaksalveri og ulovlig handel med medikamenter i 1934.

Bjæsk med Febernellikerod, Sankt Hans Urt, Kvan og Citron-Basilikum (Geum Urbanum, Sedum Telephium, Angelica Archangelica og Ocimum Basilicum var. Citriodorus).

Biæski.
Den rigtigt gode Bjæsk med Febernellikerod, Sankt Hans Urt, Kvan og Citron-Basilikum (Geum Urbanum, Sedum Telephium, Angelica Archangelica og Ocimum Basilicum var. Citriodorus). Ophældt d. 10. Aug. 2021 og skal omhældes- og trække til ca. slutningen af November, hvor Bjæski el. medicinen så er klar til den mørke og kolde vinter. En 1000-årig vendelbosk tradition er holdt i hævd.

vendelbo-2.
Vendelbo med Bjæsk.
Den røde farve er ikke til ære for Dannebrog, men til minde om folkeslaget Vandalerne, som udvandrede fra Vendsyssel i det 2. århundrede f. kr. og uddøde i det 6. århundrede e. kr., hvor de blev udslettet i deres rige i Nord-Tunesien af udsendinge fra Rom, som en tak for sidst.

vendelbo-1.
Vendelbo med Vendelbrog over Mimersgade, Ydre Nørrebro.


220px-Sami_flag-1.
Sameland gaar til og med Vaesternorrland, Dalarna og Gaevleborgs len.
Bemærk isaer, hvorledes det genetiske aftryk dokumenterer objektivt, at Sameland gaar til og med Vaesternorrland, Dalarna og Gaevleborgs len.

Jan Thorleif Jensen, Fredag d.23 Okt. det Herrens år 2020, Mimersgade, Ydre Nørrebro.
(sidst vedligeholdt : d.2. Oct. 2021).